Uglerne ser stort på drikken, og flyver hen over dit hoved, og støder sammen lige bag dig, når de rammer hinanden, bliver de til en sky af blade, og til sidst, efter den sidste lilla ugle er forsvundet, står der en lille mand (ikke som en dværg), med en tung kappe på, med hætte til ned over ansigtet, så man kun kan se hans mund og hage. han siger; "Ondskabens frø ligger i dig, og du har ikke gjordt alverden for at drukne det" Med disse ord, går han baglæns, og sætter sig på en træstub, med ordene; ""Solen står langt nede, Den plejer at være længere nede Nu må Wolin være slået af Eerum” - var dine ord men du skal vide, at en simpel sandhedsforvrængelsesbesværgelse kan vise dig det samme som solens position kan. Du må lære at forstå dine kilder, og finde ud af, om din viden er sand." Han slutter af, og ser afventende på dig.
