Skriv historier her, i kan f.x. lave en "anden karakter" der levede på ghelligan blodsværds tid, hvor i så fortæller om hans liv, og hans synspunkt på Ghelligan blodsværd. Jeg har for eksempel en person der hedder Frean Drömgraper. han har lavet det nuværende kort over gravfæstnningen og omegn. han levede på borgmester Carl whites tid.
jeg giver ekstra point efter hvor mange og hvor gode de historier i skriver, er.
ét, stort, grønt træ. tre druider der danser om dets fod. En del byboere ligger og underkaster sig Artemis, andre holder sig til andre guder. Jeg står lidt inde i skoven ved siden, og tænker på, om tiden nu er til at jeg skal donere min krystal til druiderne. De ser ud til at mene at de kan udtrække kraft fra dem. De siger også, at livstræet har en vis "styrke" som så kan forstørres ved hjælp af de små krystaller som de bruger som møntfod. Styrken er åbenbart med til at styrke druiderne, og leddet mellem normale mennesker og guder. Min krystal er helt gul, og det er åbenbart nogle af de stærkeste. Flere gange har byboere villet bytte med op til 50 klare mønter. Jeg træder frem. rækker krystallen til en druide. han ser en smule vantro på mig. han bukker, siger noget på old-elversk, sætter diamanten hen til de fem gigantiske krystaller, som efter sigene skulle være dem, som Ghelligan Blodsværd havde hentet til druiderne. Jeg ser på de små krystaller der ligger rundt om, der måtte være for mindst 1000 mønter krystal der. Lige som at druiden lagde stenen mod træet, følte jeg at min gudinde, Ellrum, kalde på mig. Hendes blide røst kaldte på mig, og jeg følte mine magiske reserver blive fuldstændigt genopfyldt. I det øjeblik følte jeg at dette sted, var der hvor jeg ville tilbringe resten af mine dage, jeg sagde til druiden at jeg ville sværge troskab. Han nikkede let, og holdt hænderne i en mystisk elverhilsen og sagde at jeg skulle fortælle, hvad jeg kunne bidrage med. Jeg fortalte om mine evner inden for kortskabelse, forsvarsmagi og udenforverdenens teknologi. Han nikkede, og oversatte en elvisk sætning som jeg skulle gentage.
"Et træ, en person, en fremtid, en ild, en rolig idyl"
"Eng fergs, eng huit, eng kronium, eng frír, eng endul ilmonia"
Druiderne har anerkendt min viden om kartografi (at lave kort), og de mener, at jeg bare skal starte med at lave et kort over området. Det viste sig at være en stor magisk udfordring, for Livstræets kraft gør det umuligt at nedfælde dets position, og en del af denne magi er smittet af på området. Jeg brugte nogle beskyttende formularer på mig selv, og så gik jeg ellers i gang med at bruge magien "opløse" på de steder jeg ville indtegne. Druiderne lod mig få nogle mana-drikke så jeg kunne arbejde længere, og jeg er dem taknemmelig.
Arbejdet tog mig mere end tre måneder, og det blev alligevel et ret middelmådigt kort. Nu har gravfæstningen og druiderne fået hver deres kort, og jeg har solgt et par stykker til folk der ville købe et.
Eng = En / et
emm = og (opfølgende og normalt opremsnings-og.)
Eth = Med
Essin = igen
De = Af, Fergs de Pammonia = Træer af ufred, ufreds-træer (of på engelsk)
Esdink = skal
Edreft = for
Bestemt endelse på Navneord:
~Eng
Former for udsagnsord:
Stamme: uforandret (bliv! oversættes 'Trer!', f.x.)
Fremtid: ~öi
Nutid: ~en
Datid: ~io
mikh = jeg / mig (hvis mig, skal det stå efter udsagnsordet, der ikke bøjes)
Hittu = du
ilött = hun
ilson = han
Ille = den
Mikhil = Vi
Mant = I
Mann = De
é udtales [æ] í udtales [ie], som en blanding af i og e ö udtales [øj]
Hen førendestedord som og der = Ekh
Samtlige udsagnsord bøjes følgende (Ar (er) er udsagnsordet der bøjes):
(jeg) Mikh Ar
(du) Hittu Aru
(han/hun/den/det) Ilson Aré
(vi) Mikhil ars
(I) Mant Arí
(de) mann Aréi
Navneord (ord man kan sætte "eng" eller en og et foran):
Aut = Vand
Blechat = mørke
Blechrum = lys
Blechuit = Sjæl
Drött = datter
Eldúfrír = Bål "Tæmmet ild" "Eldú" og "Frír"
Fergigs = Stort træ
Fergs = træ
Fergso = lille træ
Fervíttigs = livstræ
Frír = ild / Flamme
Hildd = Hunkønnet person, Dame / Pige / Kvinde
hírth = Krop
Horrae = Elver
Huit = person
Huittellon = alle
illvitt = Blod
Illynet = himmel
Illynetfrír = Lyn (og torden) (Himmelild)
Ilmonia = idyl
Inntroir = Ven
Jilth = drik
Kranios = Fortid -(ordet "Kranie" er afledt fra elversprog, Kranios betyder også Kranie på elversk)-
Krenedia = nutid,
Kronium = fremtid
Magila = Kugle, (ild)kugle
Magör = beskyttelse, skjold
Mantroir = fjende
Mergon = Regn
Monne = fred
Muold = Hankønnet person, Mand / Dreng
Nilth = navn
Pammonia = Ufred, modsatte af idyl
Ril = død
Rixexith = kongedømme, en regents domæne
Rixxt = Konge / dronning / regent
Son = søn
Temi = Tve- eller intetkønnet person, Guden Artemis er rent faktisk "Ar Temi" der betyder "Er to køn"
Theígg = sten
Thet = til
Troir = En person, med et forhold overfor dig, eller den gruppe du befinder dig i, du skal ændre forbogstaverne, som f.x. "hat" for en gruppen syntes er ond.
vitti = Liv
Tillægsord (ord der kan sættes "at være" foran):
Eldú = Tæmmet
Endul = rolig
esxcim = blandet
Hat = Ond
Moldor = sort
Prunié = hvid
Rásshe = Vild [rasj]
Rum = God
Vars = grøn
Vishe = Blå, Vis
Udsagnsord (ord der beskriver en handling sættes "jeg/han/hun/den" foran f.x.):
Ar = Er
Belinger = invitere
Bennient = Gå ind i, komme ind i (to enter på engelsk)
Breggian = Danser
Denearden = at tabe (i en kamp eller et spil)
Dreipen = At tabe (en ting)
Endgral = Springe
Fríret = brænde / flamme
gedert = komme
Giér = har / eje
gralecé = Falde
Guil = kaste, skyde (sende noget af sted med fart på) (ikke som at kaste magi, skyde en pil, kaste en kastekniv)
Heltír = Våge (holde øje/passe på)
Hillr = Hilse
Hillrönn = knæle, ærbødig elverhilsen, efterabet af menneskene.
Ijueller = Oplade, samle energi (også ord for "kaste-tid" på magier.)
mangír = Spise
Maphok = lyse / glimte / blinke ((om lyn) slå ned)
Meldets = Bringer
Minner = Lade (som i lad lyset regne, f.x., bruges ofte i magi.)
Porel = regne
Riblil = skade
Ril = Dø (falde om og dø)
Risleín = Kæmpe / slås / angribe / forsvare
trer = blive
Udsen = give
Ulbred = Snakke (festligt)
Ulfent = Tale (almindeligt)
Ulhat = Tale (truende / på anden måde sårende)
Ulkren = Undskylde
Ulrhuamt = Besværge (kaste magi)
Ulrum = Rose (tale godt om nogen)
Ulul = Gentage (;D)
Vint = vil
Virér = lev, at leve
Navneord (ord man kan sætte "eng" eller en og et foran):
alle = Huittellon
Bål "Tæmmet ild" "Eldú" og "Frír" = Eldúfrír
beskyttelse, skjold = Magör
Blod = illvitt
datter = Drött
Drik = Jilth
død = Ril
Elver = Horrae
En person, med et forhold overfor dig, eller den gruppe du befinder dig i, du skal ændre forbogstaverne, som f.x. "hat" for en gruppen syntes er ond. = Troir
fjende = Mantroir
Fortid -(ordet "Kranie" er afledt fra elversprog, Kranios betyder også Kranie på elversk)- = Kranios
fred = Monne
fremtid = Kronium
Hankønnet person, Mand / Dreng = Muold
himmel = Illynet
Hunkønnet person, Dame / Pige / Kvinde = Hildd
idyl = Ilmonia
ild / Flamme = Frír
Konge / dronning / regent = Rixxt
kongedømme, en regents domæne = Rixexith
Krop = hírth
Kugle, (ild)kugle = Magila
lille træ = Fergso
Liv = vitti
livstræ = Fervíttigs
Lyn (og torden) (Himmelild) = Illynetfrír
lys = Blechrum
mørke = Blechat
navn = Nilth
nutid, = Krenedia
person = Huit
Regn = Mergon
Sjæl = Blechuit
søn = Son
Sten = Theígg
Stort træ = Fergigs
træ = Fergs
til = Thet
Tve- eller intetkønnet person, Guden Artemis er rent faktisk "Ar Temi" der betyder "Er to køn" = Temi
Ufred, modsatte af idyl = Pammonia
vand = Aut
Ven = Inntroir
Tillægsord (ord der kan sættes "at være" foran):
Blå, Vis = Vishe
blandet = esxcim
God = Rum
grøn = Vars
hvid = Prunié
Ond = Hat
rolig = Endul
sort = Moldor
Tæmmet = Eldú
Vild [rasj] = Rásshe
Udsagnsord (ord der beskriver en handling sættes "jeg/han/hun/den" foran f.x.):
Besværge (kaste magi) = Ulrhuamt
blive = trer
brænde / flamme = Fríret
Bringer = Meldets
Danser = Breggian
Dø (falde om og dø) = Ril
Er = Ar
Falde = gralecé
Gå ind i, komme ind i (to enter på engelsk) = Bennient
Gentage (;D) = Ulul
give = Udsen
har / eje = Giér
Hilse = Hillr
invitere = Belinger
Kæmpe / slås / angribe / forsvare = Risleín
kaste, skyde (sende noget af sted med fart på) (ikke som at kaste magi, skyde en pil, kaste en kastekniv) = Guil
knæle, ærbødig elverhilsen, efterabet af menneskene. = Hillrönn
komme = gedert
Lade (som i lad lyset regne, f.x., bruges ofte i magi.) = Minner
lev, at leve = Virér
lyse / glimte / blinke ((om lyn) slå ned) = Maphok
Oplade, samle energi (også ord for "kaste-tid" på magier.) = Ijueller
regne = Porel
Rose (tale godt om nogen) = Ulrum
skade = Riblil
Snakke (festligt) = Ulbred
Spise = mangír
Springe = Endgral
tabe (en ting) = Dreipen
tabe (i en kamp eller et spil) = Denearden
Tale (almindeligt) = Ulfent
Tale (truende / på anden måde sårende) = Ulhat
Undskylde = Ulkren
Våge (holde øje/passe på) = Heltír
vil = Vint
Ord der mangler jeg, han, hun, den, det, at være o.s.v :)
Hvis det ikke er menningen
Rasmus skriver fra anders' profil.
Øøh, jeg går i gang med det snart…
En ting der skal være der, som slår mig nu er, 1,2,3,4… o.s.v. :)
Hvad nu hvis elvere ikke bruger talord?
elvere siger bare "mange" eller "få" størrelse har ingen betydning i elvernes verden. det er ikke det der betyder noget. Elvere har dog adopteret menneskenes tal til skrift. der er bare ingen elviske ord for dem
det betyder, at jeg ikke gider lave tal :D
Vi skal alle takke Nico for den daglige ordbog… amen. Så F***ing godt!!! mand! du er så god XD
Året er 878.
En mand kommer ind i byen trekanten. Han går ind i kroen, han har en aura af frygt omkring sig. Folk i kroen bliver mere og mere utrygge ved ham, nogle forlader også kroen.
Han spørger ind til livstræet og krystallerne, han får ikke nogle klare svar, men her møder han også kropigen Hilda Tvebælte.
Dagene går, manden kommer igen hver aften, og de falder stille og roligt i snak. Hun fortæller om sin familes navn tvebælte, det var hendes farfar, der havde kæmpet for en anden i en kamp arena, og derfor havde bæret den andens bælte, og derfor fik de navnet Tvebælte.
Hun finder ud af, at hen hedder Ranik Rilson.
Året er nu 879.
Det er sommer og de beslutter sig for at gifte sig, dagen efter rejser han fra hende, og siger han har et ærinde i storbyen Rimsus.
Der går rygter om at mørkes gud Malrog er blevet slået ud, og en vis Wolin, gav ham det sidste stød og tog hans plads.
Nu kommer Ranik tilbage, han leder mere efter livstræet og dets kræfter, Hilda kan ikke forstå ham.
Året er nu 880.
En kold vinternat kommer en flok mennesker med spidse ører, de spørger efter Ranik. Hilda siger, han er på hans værelse, Hilda er i mellem tiden blevet gravid. Mændene siger til hende, at hun skal gå til nabobyen, som ligger skjul for alle med urene hjerter. Hun skynder sig af sted med en af mændene.
Det ser Ranik, og bliver gal han skynder sig ned, men løber ind i mænde med de spidser ører. Han råber ,,elvere, så må jeg være på rette kurs" med en umenneskelig stemme råber han ,,Pammonia rásshe frír horrae". Straks flyver der ild ud af hans hænder, rammer elverne og alt omkring dem, men elverne var beskyttet af en magi så de blev ikke ramt, men ilden spreder sig overalt.
Elverne indser de er over for en gud og råber, Wolin, du får aldrig fat på træet" og så forsvinder de i en sky af blade. Byen brænder ned, og Wolin fortsætter videre ad Pammoniafjorden, som bliver gendøbt som Dæmonfjorden efter Wolin har været der.
EAR
Dét der, var helt klart en perfekt historie, som om jeg læste den i en bog, så godt lavet!
Jeg kunne lige forestille mig dig sige det i virkeligheden. :D
Gud, nogle af de her er umulige at udtale… vi holder sikkert et sprogkursus.
Natten var et spejlbillede af Malrog
Og Dagen var et spejlbillede af Eerum
…
Man kan se på dagen og natten hvem der står stærkes,
man kan også se hvor de er stærkes, f.eks. hvis man bevæger sig mod nord om vindteren så bliver natten længere.
Wolins Pagt
En dag, morgen disen var lige kommet.
Kom en kutteklædt mand ud, han var vred.
Han havde mistet alt hvad han havde kært, han forbandede sig selv,
fordi han havde brugt hele sit liv på at finde en måde at gøre sig til en gud,
han havde fundet en metode, og den havde virket, nu var han en gud, en gud som gik på jorden.
Han vidste ikke hvilket ansvar der nu lå på hans skuldre.
En viskende skinger stemme sagde,
"så kom du."
Morgen disen frøs til is, en skikkelse tog form.
Skikkelsen var lille ikke mere en 1.5, bleg som sneen,
bar kun et linde klæde, som var gråt.
Den fortsatte
"Midt navn er Prunié"
HAR IKKE MERE TID NU
hehe skriver videre senere :)
"Det var bidende koldt, Ghelligan og de andre manddomsinitiatister havde delt deres veje 3 dage forinden, han så ned på den hvide sne, der lå resterne af den hare han lige havde spist. Han frøs, og trak sin tynde uldkofte bedre på plads. Han måtte se at finde en stor hulebjørn, eller et andet farligt væsen i bjergene. Han løb videre, løb i 3 timer i træk for ikke at fryse ihjel. Han var nået til Gythi'eín - bjørnebjerget, som det blev kaldt. Han gav sig til at klatre, højt højt op i bjerget. Tidlig aften, så han en lille hule, som godt kunne være beboet.
Han trådte ind i hulen, og trak sit lange tohåndssværd - ikke det bedste våben til sådan en mission, men sådan var reglerne - og så sig omkring, der var ingen dyr. Hulen var meget kort, og indeholdt nogle små biller, som han hurtigt fangede, og kogte over et lille bål, i udkanten af hulen. Han vidste at klipper kunne sprænges, hvis de blev udsat for varme. Han sov godt den nat, og drømte en drøm:
Ulvene løb omkring ham, det var tidlig morgen, hans tunge hang ud af gabet, og han var lykkelig, han havde sine medulve, og han var den ubestridte alfa-han. Deres poter larmede, som de trådte i den kolde sne. De var ved at komme til deres vinterhuler, hvor en gruppe elge ALTID kom tilbage hvert år. De ankom til hulerne, og det var blevet tidlig morgen, så de rullede sig sammen, i en stor bunke, og sov. Næste morgen trådte han ud af hulen som den første, og dér, der stod en gigantisk hulebjørn, og snerrede, den langede ud med sin enorme lab, men han sprang over den, og gik så efter struben. Bjørnen og han tumlede ned ad klippeskråningen tæt ved, og bjørnen blev specielt hårdt ramt af de skarpe sten.
Da de kom til bunden, var han øm og forslået, men bjørnen havde ikke overlevet det.
Han rejste sig op, stirrede ud mod horisonten, og mærkede skyggeulvene - jagtens og manddomsprøvens ånder - løbe forbi sig, hen om hjørnet af klippen. Han fulgte dem, mens han løb, sagde han en rite på det Nordshamanistiske sprog, som han havde lært. Hans hænder og fødder glødede, og pels sprang frem. hans fingre blev lidt kortere, og lange kløer voksede ud. benene blev længere, bedre til at løbe med, og han blev overalt mere muskuløs, og en lille smule pels her og der voksede også frem.
Ghelligan trak sit sværd, og svingede det om hjørnet, og mærkede, at det ramte ind i et stort dyr. hans ulvesanser havde advaret ham om bjørnen. Han trædte tilbage, og bjørnen kom rasende ud af sin hule, den så på ham med vrede øjne, og sprang frem med løftede forben. Ghelligan kastede sig frem med sværdet susende nedad i en vinkel der var god til halshugning, bjørnen langede ud efter sværdet, der klirrende røg væk. Ghelligan brølede, med alle skyggeulvenes røst, og kastede sig over bjørnen.
Hans hænder og fødder blev totalt til poter, og kroppen bugtede sig efter ulvenes kurver. Han og bjørnen kæmpede længe, og sårede hinanden meget, men Ghelligan bed til sidst struben over på bjørnen.
Han tog sin lille kniv, og flåede bjørnen, rullede sig ind i dens skind, faldt i søvn, og vågnede op blandt sin landsbys ældste. Han havde bragt det flotteste skind med hjem, og han var endda to år yngre end de andre…"
